Klik og Køb

Hvis det lyder nemt, så er det fordi, det virkelig ikke er svært.

Vi ved godt, at en sofa fylder meget derhjemme, og derfor har vi gjort det så enkelt som muligt at vælge og købe en
sofa.

For det første har vi kun en håndfuld modeller, du kan vælge mellem. For det andet er de fleste modulerbare og findes i forskellige stoffer, så du kan vælge lige den størrelse, det stof eller den
farve, du bedst kan lide.

Du kan også få tilsendt en stofprøve, eller tage en tur til Podiums showroom i Århusgade på Østerbro i København.

Se her nedenfor hvordan du gør.

1. Hvad drømmer du om?

Der er mange muligheder, når man skal vælge sin nye sofa, derfor er det godt at gøre sig nogle overvejelser inden købet. Hvor skal sofaen placeres? Hvad er dens primære formål og af hvem skal den oftest bruges? Det har betydning for hvilken model man skal vælge, hvilken størrelse og ikke mindst hvilket betræk? På alle vores sofamodeller er betrækkene aftagelige og kan renses.

Flere af vores sofaer kan bestilles som moduler, så man selv kan bygge den. Hvis du har brug for råd om valg af størrelse, model og/eller stof, kan du altid kontakte os på hello@podiumcph.dk

2. Bestil din sofa

Du køber altid din sofa på vores site og bestiller samtidig transport.

Sofaerne bliver udviklet på baggrund af mere end 20 års erfaring med at skabe topkomfort. Men selvfølgelig har du mulighed for at mærke og prøve sofaen i vores showroom. Du kan også få en stofprøve tilsendt og se farver og betræk på nær hold.

Er du i tvivl og har du spørgsmål kan du altid få hjælp hos os.

Se mere om købsbetingelser og transport og levering,

3. Nyd livet – sofaen bliver til

Når du har bestilt din Podium sofa, går vi i gang med at producere sofaen. Det sker med godt gammeldags håndværk og ærlige materialer på fabrikken i Litauen, EU.

Vi har ikke noget lager og vi producerer kun nøjagtig de sofaer som du og andre bestiller. Det synes vi er en ressource-besparende måde at producere på. Det tager lidt tid, men vi arbejder hurtigt for dig og kan som regel levere din sofa indenfor 4-6 uger. Den kommer med lastbil til vores hub i Danmark.

Nul spild går aldrig af mode.

4. Et styks sofa, tak

Du har måske slet ikke kunnet vente med at sige hej til din nye sofa og tage den i brug? Nu er den her!

Den er pakket i kraftig pap (FSC) som beskytter de enkelte sofamoduler eller den er flatpacked.

Tjek din sofa, når du modtager den. Behold kasserne indtil du er helt sikker på at du ikke ønsker at returnere din sofa. Det er 14 dage for fortrydelsesretten og 30 dage for Podium ombytningsret.

Samlevejledninger

Fortrydelse og ombytning

5. Sofaen længe leve!

Vi håber du er glad for din sofa. En Podium sofa er bygget til at holde i lang tid. Du kan selv være med til at forlænge levetiden ved at passe godt på den. Du kan vedligeholde den ved at støvsuge den, banke hynderne på plads ind imellem og skærme den mod kraftig sol i længere tid. Varier hvor du sidder i sofaen, så den ikke bliver slidt det samme sted hele tiden. Alle betræk tåler rensning.

Plejeinstruktioner

6. En gang sofa, altid sofa

Podium ønsker, at gøre det muligt at forlænge sofaens levetid uden nødvendigvis at udskifte hele sofaen. Derfor designes alle Podium-sofaer med aftageligt betræk. Dvs. du kan bestille et nyt betræk til din sofa og selv skifte det i dit eget hjem.

Hvert betræk har et Podiumlabel, der gælder som et værdibevis, når betrækket returneres til os. Podium recycle giver mulighed for at returnere det gamle betræk uanset om det er slidt, med pletter eller beskadiget og samtidig få rabat på køb af et nyt.

Podium recycle